NÅR YOGA’EN KOMMER TIL DIG…..

Allerede som 14-årig, havde jeg interesse for yoga, og jeg forsøgte mig med det i en tid, hvor der hverken var internet eller ret meget tv, men bøger og kassettebånd. Samtidig stiftede jeg også bekendtskab med meditation, på samme måde, nemlig med lydbånd.

Da jeg boede ude på landet, i Frankrig, i en tid hvor der var meget begrænsede fritidstilbud, ebbede min entusiasme hurtigt ud, og jeg brugte min tid på heste og ridning.

30 år senere efter en lang rejse igennem flere uddannelser, et nyt land og et stress sammenbrud, ramte yoga mig igen.

I 2018 tog jeg på 3 minutter beslutningen om at booke et retreat med ”Tid til Ro” i Malaga oppe i bjergerne.

Deres kerneværdier var: ingen Krav, Ro, Omsorg, Natur ”KRON”.

Ud over vandring, lækker mad og ro, var der Yin Yoga og mindfulness på programmet. Dette ophold ændrede mit syn på yoga.

Jeg startede med dagligt at dyrke yoga med YouTube indtil januar 2019 hvor jeg fik mulighed for at møde en yin yoga instruktør: Kristine Marie Rost som er blandt førende instruktører i YinPower yoga.

 

Denne form for yoga undervises af Victor Chng som er instruktør i Singapore. Jeg havde glædet mig til at møde ham personligt i Danmark ti dette forår, men så kom Corona, og Victor blev i Singapore.

Yin yoga er en yogagren med fokus på at afspænde, samt at øge bindevævets elasticitet, så blokeringer i kroppen opløses, sener og led styrkes. Bindevævet er de hinder som holder kroppen sammen. Uden det, vil vores krops ligge som en blød bunke af muskler, organer og hud, og en hård bunke af knogler. Bindevævet er det lim, og net som holder os oprejste og velsmurte. Desuden arbejder denne form for yoga med at frigøre energetiske linier (meridianer) i kroppen, som er med til at styrke kroppens funktioner og organer til en bedre balance og sundhed

Hvorfor blev mødet med Yinpower yoga livsændrende for mig? Fordi for første gang længe var der noget som stoppede de kroniske smerter, jeg havde i rygsøjlen! Fra dag til dag, et rent mirakel og helt uden at blive øm i resten af kroppen.

Jeg har siden min første session, dyrket yinpower yoga næsten hver dag. Været på flere intensive retreat og følger Kristine’s undervisning på YogaVivo (online yoga platform).

Derfor var det oplagt at da Kristine åbnede op for den eneste uddannelse i yinpower yoga efter hendes master Victor Chng.

Så her er jeg! Om 14 dage starter jeg på en 250 timers yinpower yoga uddannelse. Det er så vildt og jeg glæder mig! Jeg er også spændt på hvordan kroppen vil reagere på så mange timers praksis hver dag i 4 uger.

Undervisningen kommer som et godt supplement til min Totum kropsterapi uddannelse, hvor vi også arbejder med meridianer og kroppen i sin helhed (sammenhæng mellem krop og psyke for et bedre helbred). Jeg glæder mig til, at forhåbentlig blive godkendt som yinpower yogalærer og til at videregive øvelser til mine klienter.

Rigtige mange personer mærker forskel imellem alm yinyoga og yinpower yoga, og jeg er én af dem. Smerter som forsvinder, en styrket og smidigere krop, medicin som ikke er nødvendig mere, større balance og overskud.

Yoga vil mange blive enige om er sundt. Der er mange former for yoga, og for mig har det været vigtigt at møde den form som passede til mig, lige på det rigtige tidspunkt i mit liv.

Nu dyrker jeg yinpower yoga stadig næsten hver dag. Hjemme, på ferie, i Sahara ørken, på et skib, på terrassen, med tøj, uden tøj, i pyjamas, i kjole…

En stor del af sommeren er øremærket til uddannelsen, og jeg vil derfor være lidt svær at få fat i. Har du brug for en behandling om det er voks, kraniosacral terapi eller Kropsterapi, vil der være kun få ugers vindue til at lave aftaler i.

Du kan følge med på FB og på min hjemmeside om, hvornår klinikken er åben for behandlinger.

God sommer

Mvh Flora

Forrige
Forrige

Keder du dig?

Næste
Næste

GENÅBNING D. 11 MAJ 2020